Nyttig information

Sådan forløber dit ophold:

· Du kan blive personligt modtaget i Málaga lufthavn og kørt til vores behandlingssted, hvor du bliver indlogeret i din hotellejlighed.

· Din hotellejlighed er fuldt møbleret, har køkken og alle nødvendige faciliteter .

· Inden ankomst, vil du sammen med specialuddannet fysioterapeut finde målsætning, og motivation for dig til opholdet.

· Når du er kommet hjem vil vi sammen følge op på din målsætning, og sikre en langtidseffekt af dit ophold.

· Som supplement til din træning, kan vi sørge for yderligere behandling med akupunktur, zoneterapi og massage af dansk aut. fysioterapeut eller massør og en lang række af spabehandlinger.

· Vi hjælper dig, hvis du ønsker at supplere dit ophold med kulturelle oplevelser.

· Du har fri adgang til fitnesscenter og swimmingpool.

Fra du ankommer sørger vi for at du kan koncentrere dig om dit genoptræningsforløb indtil din hjemrejsedag.

Dit blå EU sygesikringsbevis vil dække evt. behov for akut lægehjælp eller indlæggelse under dit ophold. Alternativt kan der tegnes en privat rejseforsikring eller blot en hjemtransport forsikring. Kontakt os, hvis du har yderligere spørgsmål omkring forsikring.

Inden du kommer herned kan du med fordel få en lægehenvisning til fysioterapi fra speciallæge eller praktiserende læge. Denne henvisning bruger du, sammen med vores regning, til at få refusion for dine behandlinger hos kommune, og evt. ”Sygesikringen Danmark” og/eller forsikringsselskab.

Ved individuelt planlagt sundhedsrejse behøver du ikke at være selvhjulpen på behandlingsstedet. Vi kan mod betaling og sørge for pleje-/hjælpe personale – hør mere hos fysioterapeut Jacob Lindgreen.